Lektørudtalelse

Forfatter: Karina Høyer

Kort om bogen

Genudgivelse af Lillian Jacobsens debutroman fra 1978. En skildring af en ung kvindes indlæggelse på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital. For især kvindelige læser samt læsere af klassikere

Beskrivelse

Den unge kvinde - romanens jeg-fortæller - indlægges på psykiatrisk afdeling. Her møder hun forskellige mennesker bl.a. manden Asbjørn, som hun forelsker sig i. En roman hvor virkelighed og uvirkelighed glider umærkbart ind og ud mellem hinanden, og man følger den unge kvindes fald gennem psykiatrien, manden og borgerligheden

Vurdering

En kort og poetisk roman på kun 55 sider med en sproglig bevidsthed og særegenhed ud over det sædvanlige. Sproget er meget poetisk, og der er en formbevidsthed, som næsten giver romanen karakter af et langdigt. Efterordet er skrevet af Sigriodur Larsen og sætter bogen ind i en litteraturhistorisk kontekst og hjælper læseren på vej i romanens sprog, der ellers kan være udfordrende

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har senere udgivet novellesamlingen Shit manner. Romanens tematik om sindslidelse og forfatterens stærke kvindestemme kan minde om Tove Ditlevsens forfatterskab. Især Ansigterne som udkom i 1968 kan der sammenlignes med. Af nyere litteratur handler Karen Fastrups Hungerhjerte også om personlighedsforstyrrelse