Filmvurdering

Forfatter: Thomas Drachmann Kastberg

Kort om filmen

Anderledes og afdæmpet krimi-drama fra japans store mesterinstruktør, Hirokazu Kore-eda. Til et voksent filosofisk interesseret publikum

Beskrivelse

Den ambitiøse advokat Shigemori skal forsvare fabriksarbejderen Misumi, der allerede har erkendt at have dræbt sin tidligere chef. Misumi, der tidligere har siddet mange år i fængsel for drab, står nu til at få dødsstraf, hvilket Shigemori skal forhindre. En svær opgave, for ved hver samtale de har, kommer Misumi op med en ny forklaring på motivet. Skyldes det hævn over at være blevet fyret? Er det ofrets kone der har bestilt mordet for at få livsforsikringen udbetalt? Har ofrets teenagedatter noget med det at gøre? Den ellers noget kyniske Shigemori, begynder at blive mere interesseret i at få sandheden frem

Vurdering

Kore-eda, kendt for familiedramaer som Min søns familie, Søstre og Cannes-vinderen Shoplifters har med 'Det tredje mord' begået et lavmælt retssalsdrama, der desværre mangler en del på spændings- og tempodelen. Han er tydeligvis ikke interesseret i at opklare en forbrydelse, men i stedet betragte mennesket bag. Filmen kommer dog på elegant og raffineret vis ind på ellers tunge temaer som retfærdighed og dødsstraf samt opløsningen af traditionelle japanske familierelationer

Andre film om samme emne

Kan sammenlignes med landsmanden Kurosawas klassiker Rashômon fra 1950, hvor et mord fortælles fra fire forskellige perspektiver