Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Den generte teenager Violetta drømmer om at komme væk fra sin hjemby og knuste familieliv for at forfølge sin drøm om at synge. For alle fra ca. 12 år, der holder af musikfilm og becoming-of-age-dramaer

Beskrivelse

Violet bor alene med sin religiøse mor, hun har ingen rigtige venner, er meget genert og lever i det hele taget et temmelig trøstesløst liv. Det eneste, der betyder noget er dyrene og hendes sang; officielt synger Violet nemlig i kirkekoret, uofficielt på halvtomme barer. Alt ændrer sig da hun stiller op i den internationale sangkonkurrence Teen Spirit, og bliver udtaget til audition. Konkurrencen kræver imidlertid en værge og da Violets mor er meget imod at hun optræder for andre end Gud, hyrer hun den småfordrukne, tidligere operasanger Vlad, til at spille hendes onkel og manager. Teen Spirit udfordrer og tester Violets danse- og sangtalent, men hvor langt vil hun gå for at opfylde sine ambitioner?

Vurdering

Filmisk minder fortællingen lidt om en musikvideo med sine hurtige klip, neonlys og koreografi. Elle Fanning er fin som Violet, der lever for musikken. Desværre er det ikke helt nok til at løfte den klassiske historie til nye højder, så alt bliver en smule forudsigeligt. Fortællingen om den grimme ælling, der bliver en smuk sangsvane, skal dog nok underholde målgruppen. Godt soundtrack

Andre film om samme emne

Minder om Forelsket i New York eller A star is born