Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Elkjær Smedebøl

Kort om bogen

Hyggelig billedbog om den lille julemus som bringer gaver til alle artige museunger. For 4-6-årige

Beskrivelse

På Grønland bor Julemanden sammen med sin kone og alle nisserne. Men er de de eneste der bor i Julemandens hus? Nej, der bor også Julemusen, men det er en hemmelighed, for nisserne kan godt være bange for mus. Når der pakkes gaver ind i Julemandens værksted samler Julemusen alt det tabte op, og laver gaver til museunger over hele verden. Den 24.december sniger Julemusen sig op i Julemandens kane og deler gaver ud til museunger alle steder de standser. Musene hygger sig med risengrød, småkager, stearinlys, juletræ og julesange. Tilbage på Grønland lister Julemusen ind til den sovende Julemand og lægger en småkage til ham. Kan Julemanden mon gætte hvor den kommer fra? Forfatteren har skrevet en del billedbøger, og adskillige om julen

Vurdering

En hyggelig historie med masser af farverige og stemningsfyldte farveillustrationer, og en fin morale om at det er dejligt at glæde andre - også selvom man ikke får æren for det

Andre bøger om samme emne

Der optræder også en julemus i Natten før jul. Hvis man elsker mus findes der fx også en julehistorie om den afholdte ballerina Angelina holder jul eller en genfortælling af Dickens' "Et juleeventyr" i Et eventyr ved juletid