Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Schønberg Johnsen

Kort om bogen

Stress skal ikke forstås som et individuelt problem, men som en eksistentiel belastningstilstand, udløst af et samfund i forandring. Bogen bygger bl.a. på Søren Kierkegaards skrifter og henvender sig til læsere, der ønsker et mere dybtgående analytisk perspektiv på sygdommen stress

Beskrivelse

Forfatteren skriver med en uddannelsesbaggrund inden for filosofi, psykologi, ledelse, coaching og psykoterapi. Udgangspunktet er et samfund under forandring, præstationskrav og -behov og uvished belaster menneskers grundlæggende eksistensmuligheder. Højt tempo og mange valgmuligheder medfører fremmedgørelse, ændrede livsvilkår kan udløse psykologiske kriser og stress. Bogen behandler emnet stress relateret til Søren Kierkegaards filosofi og illustrerer med cases fra forfatterens egen praksis. Bogen indeholder fyldig litteraturliste

Vurdering

Den spændende fremstilling løfter perspektivet på emnet stress til et højere niveau ved at beskrive det strukturelt frem for individuelt. Det er ikke en selvhjælpsbog, men en bog, man bliver klogere af og kan styrke sig på i pressede tider

Andre bøger om samme emne

Man har måske allerede læst fx Det svære liv og Stå fast. Vil man gerne læse mere om Kierkegaard i en aktualiseret sammenhæng, kan Identitet og fællesskab foreslås. Eller mere af Vesterager i Eksistentiel ledelse