Filmvurdering

Forfatter: Ellen Skall Sørensen

Kort om filmen

Jan Grarup (JG), berømt og prisbelønnet krigsfotograf med verdens brændpunkter som sin arbejdsplads. Men hvem er manden bag billederne? Portrætfilm, som udover fotointeresserede vil være noget for interesserede i rapporter fra krigszoner

Beskrivelse

Filmen følger JG på arbejde iført skudsikker vest i krigszoner og i katastrofeområder. Men beskriver også hvordan hans tilværelse ændrede sig, da hans ekshustru (journalisten Zasha Sekjær) fik cancer i hjernen og senere døde. Det efterlader JG med eneansvar for tre store børn, hvis sorg han skal tage hånd om. Hans store interesse er fotografi i alle afskygninger, og han forsøger at give sine færdigheder om bl.a. lys og skygge videre til sin datter. Indsat i filmen er nogle af JG's bedste fotografier (iflg. artikel i Euroman). I 2019 udkom biografien om og af Jan Grarup Hvor jernkorsene gror. Instruktøren Boris Benjamin Bertram har tidligere lavet bl.a. Diplomacy - the responsibility to protect om FN's fredsbevarende arbejde

Vurdering

Meget intens, interessant og ærlig film om en mand med en mission om i fotos at beskrive situationer, som ligger de fleste fjernt. Til gengæld er hans liv med de store børn meget genkendeligt, med store og små glæder og konflikter

Andre film om samme emne

JG har udgivet flere fotobøger, bl.a. And then there was silence. Photojournalism handler om fotojournalistik