Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Debatbog, på akademisk niveau, som giver et overblik over udviklingen i den danske velfærdsstat de seneste 5-10 år. Bogen henvender sig til alle interesserede i debatten om velfærdsstaten og er oplagt til dig som studerer samfundsvidenskab

Beskrivelse

Har der været nedskæringer i den danske velfærdsstat, og har der været en vækst i uligheden som påvirker samfundets sammenhængskraft negativt? Det er to hovedspørgsmål i denne bog, som analyserer den danske velfærdstat. Bogen er i 7 kapitler med overskrifter som "Væksten i de offentlige udgifter", "Er uligheden større, og er der flere fattige?", "Er de sociale ydelser i Danmark stadig generøse?, "Hvad kan der gøres for at undgå fattigdom i Danmark?", "Er Danmark part til den teknologiske udvikling?" og "Hvordan kan vi bevare en unik dansk velfærdsstat?". I sidstnævnte kapitel kommer forfatteren med forslag til, hvordan velfærdsstaten kan bevares. Her påpeger han fx at, det "kan være nødvendigt at skabe mere ensartede vilkår for kommunerne i Danmark, for selvom Danmark er et lille land, er der geografisk ulighed..." Bent Greve er professor ved Roskilde Universitet og har fx også skrevet lærerbogen Velfærdssamfundet

Vurdering

Tankevækkende og velargumenterende debatbog, som kompetent med mange fakta og analyser tager temperaturen på den danske velfærdsmodel

Andre bøger om samme emne

Andre debatbøger er fx Velfærdsillusionen eller Hvilket velfærdssamfund?