Filmvurdering

Forfatter: Ellen Skall Sørensen

Kort om filmen

Opera er musik, kærlighed, had og død. Kig med, når de store følelser rulles ud i dokumentaren om en af verdens største tenorer: Luciano Pavarotti. Guf for operaelskere

Beskrivelse

Tenoren Luciano Pavarotti (1935-2007) var både m.h.t. stemme og statur en stor mand. Han var født i en middelklassefamilie i Italien og oprindelig uddannet lærer. I 1961 debuterede han i La Boheme, og opnåede hurtigt (trods sceneskræk) derefter stjernestatus med optrædender på de største scener. Filmen beskriver hans musikkarriere og hans familiære forhold. Sidst i 80'erne kørte Pavarotti træt i sit arbejde og fandt det meningsløst. Men i 1990 genfandt han sig selv arbejdsmæssigt, da han sammen med sangerkollegerne Placido Domingo og Jose Carreras dannede trioen De tre tenorer. Han optrådte også sammen med rock- og popmusikere bl.a. Sting og Prince, hvilket han fik megen kritik for. Instruktøren Ron Howard har tidligere lavet musikdokumentaren The Beatles - Eight days a week - the touring years

Vurdering

Kronologisk dokumentar om en af operaverdenens superstjerner fortalt af ham selv, hans hustruer, børn og kolleger. Luciano Pavarotti anså sig selv for åben og naiv, og det er også det billede af sangeren, som filmen tegner

Andre film om samme emne

 Pavarotti - a voice for the ages er også en blanding af prøver på Pavarotti's sang blandet med interviews