Filmvurdering

Forfatter: Ellen Skall Sørensen

Kort om filmen

Dokumentar. En lille afghansk familie - far, mor og to små døtre, på flugt gennem Europa i søgen efter en fredeligere tilværelse pga. dødstrusler. Til dem med interesse for flygtningeproblematikker

Beskrivelse

Hassan Fazili voksede op i en religiøs familie, hvor både hans far og brødre var mullaher. Selv skabte han en dokumentar om en af de ledende i Taliban, som efterfølgende blev dræbt. Fazili valgte sammen med sin familie at flygte fra Afghanistan, og det er denne 3 år lange flugt gennem Tyrkiet, Ungarn, Serbien og tilbage til Ungarn, filmen skildrer filmet med en iPhone. De bliver hjulpet af venner på den første del af flugten, men møder senere skruppelløse smuglere, højreekstremistiske demonstranter og hjerteløse embedsmænd. Vi følger familien forcere grænser illegalt, oplever forældrene skændes og børnene græde af frustrationer over kedsomhed. Da filmen slutter har familien fået tilladelse til at tage ophold i EU, men præcis hvor fortælles ikke

Vurdering

Hjerteskærende troværdig dokumentar om mennesker på flugt. Filmen forfalder aldrig til sentimentalitet, og man kan ikke undgå at imponeres over familiens optimisme, som fx da Fazili spørger den ældste af pigerne, da hun er ved at opgive i lejren, hvad hun vil være, når hun bliver stor. Børnene klarer næsten rejserne bedre end opholdene i lejrene, og de glæder sig over ganske små ting: at se havet for første gang og at høre en fugl synge

Andre film om samme emne

 Mit Afghanistan handler om livet i krigszonen