Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Langkilde

Kort om bogen

Veludført spændingstegneserie om agenten Bruno Brazil, der efter en række traumatiske hændelser samler resterne af sit gamle kommandohold for at løse en sag for en international sikkerhedsorganisation. For voksne læsere af spændingstegneserier

Beskrivelse

Bruno Brazil er agent for organisationen W.S.I.O., og leder af gruppen "Alligatorkommandoet". Efter en mislykket mission, der har dræbt og invalideret flere af gruppens medlemmer, får en presset Brazil til opgave at samle resterne af sin gruppe, og eftersøge den forsvundne forsker Wordling

Vurdering

Velfortalt og -tegnet spændingstegneserie. Efter en albumpause på over 30 år er serien tilbage, nu med nye ophavsmænd. Historien fortsætter der, hvor Kvit eller dobbelt sluttede, og følger således fint op på de veldefinerede karakteres videre skæbne. Der er mange spring i handlingen, men de er stramt styret, og forvirrer ikke. Tegningerne er solidt udført i klassisk realistisk stil, med dynamiske layouts og flot farvelægning

Andre bøger om samme emne

Også tegnet af Aymond er "Lady S" - hvor første bind er Na zdorovié, Shaniouchka! - der ligeledes er en fantasifuld spændingstegneserie med velskrevet plot