Multimedievurdering

Forfatter: Finn Christiansen

Kort om spillet/multimediet

Retro 2D-platformspil med høj sværhedsgrad. Du er action-arkæologen Lemeza, som skal udforske og samle skatte i de mystiske La-Mulana-gravkamre. For unge og voksne

Beskrivelse

Dette er et benhårdt 2D-platformspil i Metroidvania-stil. Spillet er oprindeligt fra 2005. Nærværende udgave er et remake fra 2012 plus en kickstarter-finansieret 2'er fra 2019. Hovedpersonen er den Indiana Jones-inspirerede arkæolog og eventyrer Lemeza, som søger efter værdifulde genstande i La-Mulana-gravkamrene. Identisk plot i 2'eren, blot med Lemeza's datter i hovedrollen. Begge spil er ikke-lineære. Der er flere mulige veje til skattene, men endnu flere blindgyder, og man får ingen hints til, i hvilken retning man skal gå. Man møder konstant svære fjender og bosser, og overalt er der fare for at ryge i skjulte dødsfælder. Udover en pisk, som har meget begrænset rækkevidde, kan Lemeza få hjælp af powerups, som kan findes undervejs. Nøglen til succes er skarpe reflekser, god hukommelse og ekstrem forsigtighed. Sproget er engelsk

Vurdering

Dette er blandt de allersværeste spil jeg har prøvet. Det er ubarmhjertigt svært og selv de mindste fejl straffes hårdt. Er man til brutalt svære spil, hvor man uden tvivl kommer til at dø masser af gange, så er dette et godt bud på mange timers underholdning. Grafikken er i retro-stil, og meget fint udført. Kan magtes fra 15 år, men casual spillere skal gå langt udenom. PEGI: 12 plus malplacerede ikoner for vold, sexisme og grimt sprog

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Lignende er Hollow knight (Nintendo Switch)