Lektørudtalelse

Forfatter: Thomas Ry Andersen

Kort om bogen

Intensivt og voldsomt langdigt bestående af viltre tankestrømme om forbrydelser, menneskets adfærd, politiske forhold i USA samt kærlighed og tid. For læsere af eksperimenterende litteratur

Beskrivelse

I bogen tilstår jegfortælleren en række forbrydelser; fra nogle småtyverier og bankrøverier over voldtægtsforsøg til mord og partering af ofret, mens han samtidig reflekterer over, hvordan ofrene påvirkes af forbrydelserne. Hans mission? At blive det værst tænkelige menneske: "Seriøst,// jeg er den værste. Og det er ikke godt nok for mig. Jeg vil være værre. Jeg vil have det her lorteland til at eksistere igen. I morgen. Det er ikke godt nok for mig at vi er ansvarlige for mord på hundredetusindvis af mennesker over hele verden[..]". Steven Zultanski, f. 1981, er bosat i København. Bogen udkommer på det nystiftede forlag Harpyie, der vil udgive litteratur, der har et erklæret mellemværende med sin omverden og en høj grad af formbevidsthed

Vurdering

Tankevækkende læseoplevelse, der efterlader læseren gispende efter vejret. Indledningsvis får man indtryk af at være i hænderne på en ond psykopat, men efterhånden opdager man, at teksten på anderledes vis også undersøger og udfordrer samtiden med refleksioner over den menneskelige adfærd, politik, samfund og amerikansk imperialisme, vold, kærlighed og tid. Interessant debutudgivelse i smidig oversættelse ved Andreas Eckhardt-Læssøe

Andre bøger om samme emne

Unik udgivelse, men forlaget OVO Press udgiver også litteratur med kant til samme målgruppe