Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Langkilde

Kort om bogen

Tegneserie om Wismerhill, der er halvt menneske og halvt alf. Han skal skabe en ny civilisation og redde menneskeheden, der er i kamp mod oprørere og dæmoner. For voksne læsere af fantasytegneserier

Beskrivelse

Fantasyserie, der følger Wismerhills historie fra hans ungdom som mening soldat til leder af menneskeheden som voksen. Efter at have besejret dæmonerne ulmer et oprør i skyggerne, som Wismerhill prøver at nedkæmpe med hjælp fra kejserrådet og tankestyrende krystaller. Imens kæmper drager mod en slangerace, der ønsker at bibeholde kontrol over planeten. Historien fortælles delvis som tilbageblik af Wismerhills datter og barnebarn. 2. del af en historie i to bind

Vurdering

Klassisk fantasyserie, der efter en længere pause igen udgives på dansk. Serien fortsætter i sædvanlig drabelig stil, hvor farvestrålende drager og dæmoner boltrer sig på en række detaljerige dobbelte sideopslag, der læses på tværs af hele opslaget. De er fantasifuldt udført, men i nogle tilfælde så overlæssede, at de forstyrrer den komplicerede histories fremdrift. En række mindre detaljer undervejs fremstår unødvendige og gør ikke noget positivt for den overordnede forståelse

Andre bøger om samme emne

Fantasyserier med en længere udgivelsesrække er sjældne på dansk. Af andre skal fremhæves serierne om Zanfyst. "Zanfyst fra Troy", hvor 1. bind er Zanfyst fra Troy. Bind 1, og "Zanfyst fra stjernerne", hvor 1. bind er Zanfyst fra stjernerne. Bind 1