Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Spændende og uhyggelig krimi som er 2. bind i serien om Afdeling Q. Denne gang rodes Carl Mørck og hans assistent, Assad, ind i en sag om et gammelt mord på to unge i et sommerhus. De var tæsket ihjel. Jagten på en skruppelløs morder begynder. For læsesvage unge og læsesvage voksne. Bogen har lix 18 og er en del af serien "Læselyst"

Beskrivelse

Første bog i serien hedder Kvinden i buret (Læselyst). En gammel sagsmappe havner på mystisk vis på Carls skrivebord. Han beslutter at dykke ned i sagen med hjælp fra Assad. Sagen omhandler mordene på to unge tilbage i 1986, som en af de unges daværende skolekammerater tog skylden for at have begået. Men der er noget uldent ved sagen, og sporene fører dem både til posedamen Kimmie og tre psykopatiske og indflydelsesrige mænd. Alle gamle venner af de to døde unge. Da Carl og Assad finder ud af, at flere uopklarede mord kan knyttes til sagen, bliver deres efterforskning livsfarlig for dem begge

Vurdering

Bogen er godt omskrevet og er meget tro mod originalen. Det er en meget fuldendt læseoplevelse inden for genren læselet

Andre bøger om samme emne

Ønsker man en anden god spændingsroman, så kan bogen Det forsvundne barn af Lene Fauerby anbefales. Bogen har lix 22