Lektørudtalelse

Forfatter: Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

Maestro Mus er ved at samle et symfoniorkester med dyr fra hele verden. Rundt om i bogen kan du gå på bogstavjagt og høre musikken fra hvert dyrs instrument. Sød billedbog med rim, gåder og musik, der formidler musiklære fra ca. 4 år, selvom også yngre børn kan få glæde af at lytte til musikken

Beskrivelse

Hvert dyr har deres egen lyd, der passer til deres "personligheder", fx fløjter fuglene, og elefanten spiller på trækbasun. Bogen har også et mysterie-element, hvor man kan gå på jagt efter bogstaver, der tilsammen giver instrumenternes navne. I den medfølgende app kan man lytte til musikken til. På indersiden af bogens for- og bagside, kan man se instrumenterne og deres navne. Bestsellerforfatteren Dan Browns første billedbog. Han har skrevet musik og tekst og Susan Batori har illustreret

Vurdering

Rimene er søde og fortæller små historier om dyrene. Illustrationerne er farverige og levende og dyrenes frække og særlige personligheder skinner igennem. Idéen med, at hvert dyr har en lyd, giver en unik indgang til at øve sig i at lytte til orkestermusik - at lytte efter stemninger og de enkelte instrumenter (dyr). Bogen fungerer således både som en sød billedbog med dyrerim, en bog hvor man går på opdagelse og som musikformidling

Andre bøger om samme emne

 Sigurd og symfoniorkestret. Den store musikbog. [Bind] 1 og Til klassisk koncert formidler også klassisk musik