Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Lindal Andersen

Kort om bogen

En portal mellem verdener er blevet åbnet, og pigen Lyra træder igennem den. I en ellers mennesketom verden møder hun drengen Will. Fjerde bind af tegneserieudgaven af Philip Pullmans nyklassiske bøger om det gyldne kompas. Intens og fantasifuld spænding for store børn og unge

Beskrivelse

De første 3 bind i Stéphane Melchiors tegneserieudgave af Pullmans serie dækkede bogen Det gyldne kompas og var tegnet af Clément Oubrerie. Dette bind dækker den første tredjedel af bogen Skyggernes kniv og er tegnet af Thomas Gilbert. Efter de dramatiske begivenheder i Det gyldne kompas. [Bind] 3, er Lyra trådt igennem en portal til en anden verden. Hun møder Will, der kommer fra vores verden. Hans far er forsvundet, og de to store børns skæbner virker forbundet. Lyras skurkagtige mor Fru Coulter er lige i hælene på dem, og en gruppe gode hekse mødes for at diskutere Lyras fremtid

Vurdering

Stemningen er intens, personerne er levende, og Gilberts tegninger er rå og usentimentale, hvilket passer perfekte til den dramatiske historie. Interessant er det også, at historien skifter fra at være ren fantasy til at minde mere om science fiction, når den besøger vores verden. Flot tegneserie, der yder bogserien retfærdighed

Andre bøger om samme emne

Pullman har selv skrevet tegneserien John Blake - mysteriet om spøgelsesskibet