Filmvurdering

Forfatter: Ulrich Breuning

Kort om filmen

Hvem har den magiske diamant? Diamanten, som kan opfylde alle ønsker, og som alle, ikke mindst piraten Kaptajn Sabeltand og troldmanden Maga Kahn, vil have fingre i. Animeret sørøvereventyr for børn (fra ca. 5 år)

Beskrivelse

Børnene Veronika og Pinky hygger sig gevaldigt i Kutterbugten. Men da det fejlagtigt rygtes, at Pinky har den eftertragtede magiske diamant, tager Kaptajn Sabeltand affære, og så er børnene pludselig på skattejagt med Kongen af havet. Jagten fører til troldmanden Maga Khan og hans hær af aber, men diamanter er tilsyneladende alles allerbedste ven! Kaptajn Sabeltand optrådte første gang i en sommerteaterforestilling i 1990, og forfatteren Terje Formoes karakter er blevet et norsk brand med bøger, tegneserier, spil og nu også film. Filmen er instrueret af bl.a. Rasmus A. Sivertsen, som også har levendegjort gedigent norsk arvesølv som Bakkekøbing - det store osteræs og Dyrene i Hakkebakkeskoven

Vurdering

Uden at være originalt designede eller spillevende animerede er karaktererne, de fjollede pirater og en muskuløs, tomhjernet troldmand samt især børnene Veronika og Pinky, dejligt og muntert selskab for små og yngre børn

Andre film om samme emne

Kaptajn Sabeltand må være modelleret efter Kaptajn Klo. Der er også pirater i Jolly Roger og Piraterne!. De to sidste anbefales dog kun, hvis man er over 7 år