Lektørudtalelse

Forfatter: Bente Nielsen

Forfatterne til denne højtlæsningsbog er ny. Det er en ganske dejlig bog om Emilie, der går i anden klasse. Hun bor sammen med sin mor og storebror Erik, der er 16 år og går i gymnasiet. Bogen giver et godt billede af Emilie, der er kvik og foretagsom, men samtidig bange for spøgelser og indbrudstyve. Hun er i alting en bestemt lille dame, der går sine egne veje. Af og til kommer hun lidt galt af sted, men som regel klarer hun sig med sin stærke personlighed. Bogen fortæller om forskellige episoder i familiens hverdagsliv. Samtidig berettes en gennemgående historie om buschaufføren, som Emilie lærer at kende. Han bliver glad for familien og ender med at blive Emilies mors kæreste. Bogen er skrevet i et mundret sprog, der flyder let af sted. Den er illustreret med søde, udtryksfulde stregtegninger, som passer godt til historien. Det er en varm og positiv fortælling, som er yderst velegnet til oplæsning for de 6-8-årige. Forsiden af Emilie slæbende på en stor stige er helt i pagt med bogens indhold