Lektørudtalelse

Forfatteren er norskfødt, men skriver et imponerende flot dansk. Hans debutroman er hudløst selvbiografisk. Efter at have levet i et lille bygdesamfund i en streng sekt (Jehovas Vidner), som hans far bliver udstødt fra, da Kim er 5, kommer han som 17-årig til København for at bo hos faderen. Her bliver han udsat for seksuelt misbrug kamufleret som kærlighed, og de næste mange år er bevidst eller ubevidst et opgør med offerrollen. Han bliver sygeplejerske og kommer til Grønland, hvor han falder pladask for natur, kultur og grønlænderne - ikke mindst de kvindelige. Med sin besættelse sætter han sit ægteskab over styr og går ind og ud af misbrug, indtil han til sidst tvinges i behandling. Det er en barsk historie, men også en gribende fortælling, der flot formidler ikke blot den personlige historie men også fascinationen af Grønland og livet på godt og ondt i både Nuuk og de små bygder, hvor han arbejder. Det er barsk læsning, men det bæres oppe af et utroligt sprogligt overskud, der trods indholdet gør læsningen til en udsøgt nydelse