Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Henvender sig til læsere med interesse for retsmedicin, kriminal- og mordsager

Beskrivelse

I samarbejde med kriminalreporteren Stine Bolther har den pensionerede retsmediciner Bent Kæmpe skrevet denne bog om danske giftmord. I mere end 40 år beskæftigede Kæmpe sig med opklaringen af giftmord i Danmark og udlandet, og han regnes for en af de mest kompetente på området. Bogen bygger på Kæmpes erindringer, domsudskrifter, avisartikler m.v., og den beskriver en række udvalgte sager samt 5 minihistorier hver på ca. 2 sider. Bl.a. rummer den et kapitel om efterforskningen af Tycho Brahes mystiske død, som Kæmpe opklarede

Sammenligning

Årligt bliver ca. 10 danskere myrdet ved giftmord, og emnet er kun tidligere tilsvarende beskrevet i Giftmord, 2009 rettet mod de 11-13-årige

Samlet konklusion

En letlæst og underholdende beretning om danske giftmord og den pensionerede retsmediciner og chefretskemiker Bent Kæmpes arbejde i forbindelse hermed