Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
Musikroman om sluthalvfemsernes London hvor britpoppen topper. Henvender sig til læsere af britisk socialrealisme og sort humor heriblandt Nick Hornbys High fidelity, Irvine Welshs Trainspotting og Magnus Mills Sjak nr. 3. Romanen giver også mindelser om Bret Easton Ellis American psycho
Beskrivelse
Forfatteren John Niven var i 1990'erne ansat som talentspejder ved London Records og bogen trækker på Nivens mildt sagt vanvittige erfaringer. Bogen som samtidig er Nivens debut foregår i 1997, hvor musikbranchen oplevede en sidste gylden periode inden pladesalget faldt. Der var cirka samme periode hvor britpoppen, Oasis og Blur toppede især de britisk hitlister. Hovedpersonen Steven Stelfox er på jagt efter det gyldne hit for pladeselskabet og her tages alle midler i brug inklusiv stoffer, prostituerede og mord. Jeg-fortælleren Steven kan i morbiditet minde om Patrick Bateman fra American psycho, miljøskildringen er hård og sproget råt, men det opvejes af en karakterisk sort britisk humor
Sammenligning
I afstumpethed minder den om American psycho, pga. bogens rock- og popmusikmiljø vil den appellere til læsere af High fidelity
Samlet konklusion
Indimellem fin britisk sort humor, andre gange er hovedpersonen så morbid at man må lægge bogen fra sig. Der findes kun ganske få romaner som denne, der samtidig rammer en målgruppe af unge mænd fra ca. 18 og til op i fyrrerne