Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til politisk- og samfundsinteresserede læsere og yndere af skarp satire og ironi om et alvorligt emne

Beskrivelse

Går man rundt med en lille diktator i maven, så er der hjælp at hente i denne lille uortodokse håndbog skrevet af den norske journalist Mikal Hem, som også står bag "Diktatornytt" på Facebook og Twitter og bloggen "Diktatornytt". I 10 kapitler beskrives med underspillet humor, hvordan man bliver diktator, holder på magten, bliver rig, bruger de mange penge, lader sig dyrke og lever livet. På baggrund af en grundig research er bogen fyldt med illustrative eksempler på diktaturets muligheder, og den måde hvorpå forskellige diktatorer rundt om i verden har forvaltet deres magt. På den måde bliver bogen anskuelsesundervisning i diktaturets værste sider, og hvilke konsekvenser det har både for befolkningerne og samfundenes måde at fungere på

Sammenligning

Jan Stage udgav i 2000 romanen I herskerens spejl, en politisk satire om diktaturets væsen i en fiktiv Balkanstat. I 2003 udkom Sådan styres verden - en håndbog for kommende diktatorer af André de Guillaume, som også har en humoristisk tilgang om vejen til magt og berømmelse

Samlet konklusion

En alternativ og underholdende håndbog om kunsten at blive diktator, hvordan man udnytter de mange muligheder diktaturet giver, og måske slipper godt fra det