Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Bruun

Anvendelse/målgruppe/niveau

En kort gyser/splatter roman, som nok henvender sig mest til de yngre voksne læsere

Beskrivelse

Tempoet er højt lige fra starten i denne roman, der foregår i forfatterens hjemby Skive. 6 unge mennesker indgår en aftale med en mystisk mand om at begå et indbrud for ham. Da ikke alt foregår efter planen begynder der at ske underlige ting med de unge menneskers kroppe, og de får pludselig udseende og kræfter efter deres inderste jeg; tyven får meget lange fingre, den nemme pige, der kaster øjne til mændene, får dækket sin krop med øjne og løgneren får en kæmpe mund - de unge mennesker er blevet vendt på vrangen. Bogens drive er fra starten blod og aktion, og personerne kommer man første tættere ind på efterhånden, hvilket egentlig fungerer meget godt - det er ikke personerne som sådan, der skal bære historien. Christian Reslow er en ung forfatter, men han har allerede udgivet flere bøger, og han var nomineret til Året danske horrorudgivelse 2012 med Kimæren, 2012. Forfatteren har selv indlæst lydbogen, som kan hentes gratis på forlagets hjemmeside

Sammenligning

Tidligere på året udgav Patrick Leis Hvisken fra dybet, 2013, hvor den lille landsby Bolsvig hærges af monstre fra havet

Samlet konklusion

En aktionfyldt horrorroman, som udover blod og dæmoner, også gemmer på dybere tanker om menneskers natur