Lektørudtalelse

Forfatter: Steffen Gordon Nielsen

Kort om bogen

Slaughter byder endnu en gang på neglebidende spænding og gruopvækkende familiehemmeligheder, der vil holde dig fanget til sidste side. Læsere af psykologiske thrillere vil elske bogen, og nye fans af Slaughter kan begynde her

Beskrivelse

Claires mand er blevet myrdet og da hun gennemgår hans ting, opdager hun en voldsom video hvor en ung pige voldtages og myrdes. Hendes verden rystes, og samtidig er der spor tilbage til tiden hvor hendes søster forsvandt sporløst. Sammen med en anden søster begiver hun sig ind i en farlig og ukendt verden, i håbet om at finde ud af hvad der skete med den forsvundne søster. Selvstændigt værk af den amerikanske dronning indenfor thriller genren

Vurdering

Velkomponeret pageturner, som i klassisk Slaughter stil holder et imponerende spændingsflow indtil sidste side. Selvom den foregår i et ærkeamerikansk miljø, appellerer den til nogle universelle følelser og stemninger, som holder læseren fanget uagtet af hvor man befinder sig. Bemærk at bogen indeholder en række bestialske beskrivelser, så historien er absolut ikke for folk med sarte nerver. I elektronisk format findes Lyst hår, blå øjne, som er en kort skildring af Julias sidste dage op til hendes forsvinden. Den er velskrevet, men tilføjer ikke noget væsentligt til historien, og kan læses både som et selvstændigt værk før eller efter hovedbogen (indeholder ingen spoilers)

Andre bøger om samme emne

Der kan drages paralleller til Harlan Cobens bøgerHævntørst