Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Kort om bogen

Bredt beskrivende bog om især det romerske køkken med opskrifter fra fortid og nutid. En god inspirationskilde for Romrejsende, der finder madkulturen interessant, som en ledetråd til Roms atmosfære og historie

Beskrivelse

Forfatter- og ægteparret Tesio står for en række udgivelser om italienske forhold, mad og livsstil. Bogen beskriver det traditionelle romerske køkken set med nutidens briller på tværs og ned gennem historien i en blanding af madhistorie, beskrivelser af kvarterer, personer, restauranter, retter og råvarer, der vedligeholder det traditionelle romerske køkken. Overklassen forbeholdt tidligere de gode udskæringer til sig selv, så de opfindsomme romere af jævn status lavede retter af det tiloversblevne: oksehaler, komave (trippa), hoved og indmad med billige grøntsager, der var tilgængelige. Madparlør og fortegnelse over omtalte restauranter

Vurdering

Fortællende og charmerende restaurantguide og opskriftbog, der i kraft af forfatternes store lokalkendskab fint forløser byens særlige atmosfære af nutid, tradition og "evighed" - på tværs af de kendte guide- og kogebøger. Der er opskrifter på typiske retter - både kendte og mindre kendte, der ikke ofte ses andensteds

Andre bøger om samme emne

Anders Grøndahls Rom for livsnydere er i samme stil, Harders Rom amore mio! har fokus på andre af byens stemningsfulde steder. Om madkulturen findes også Romerske restauranter III