Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Konflikter og samfundsforhold sender tusinder på flygt hvert år, men hvordan håndterer vi det som lille land? For interesserede i flygtningekrisen

Beskrivelse

Hvert år ved sommertid begynder de store flygtningestrømme over middelhavet. Politikerne i Europa bruger mere tid på at skændes end på at løse problematikken. I denne bog af Thomas Gammeltoft-Hansen kommer han med sit bud på, hvordan man løser flygtningekrisen. Bogen er inddelt i 3 hoveddele: Udfordring, status, og alternativ. Gammeltoft-Hansens bud går på at landene i Europa og verden, skal stoppe med at se flygtninge som et nationalt problem, men som en global problematik, der også kræver globale løsninger. Bogen er en del af serien "Moderne ideer" fra Informations forlag

Vurdering

Gammeltoft-Hansens pointer i bogen er velbegrundende, og er underbyggede med cases og fakta. Bogen er enkelt og logisk bygget op med de tre hovedafsnit. Sproget er akademisk, men meget nede på jorden. En bog, der er let at læse og giver et hurtigt overblik over flygtningeproblematikken

Andre bøger om samme emne

Af nyere bøger, der også behandler flygtningekrisen findes fx Europas ambassade og Flugten til Europa