Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Caft

Kort om bogen

Fascinerende og tragisk roman fra tiden efter 2. verdenskrig, hvor det britiske imperium klingede ud. Andet bind i serien "Gamle Filth" om gentlemanadvokaten og hans liv og tab. Til de læsere, der holder af historiske romaner og Agatha Christie-krimier, hvor personskildring og miljøskildring er lige så vægtige som intrigen

Beskrivelse

Edward Feathers er en korrekt gentleman af den gamle skole med en lovende advokatkarriere foran sig. Han møder den livfulde Betty Macintosh med den hårde baggrund i 1940'ernes Hong Kong. De gifter sig, selv om Betty godt fornemmer, at han ikke er hendes passionerede store kærlighed. Ham møder hun, da det er for sent. Og han både gift og Edwards ærkerival. Deres skæbner flettes sammen og flettes sammen med historien om England og dets kolonier

Vurdering

Med serien om "Gamle Filth" præsenteres den 90-årige britiske forfatter på dansk. Skrivestilen spejler emnet perfekt og er forsiret, beskrivende og tør i denne fine historie om den britiske overklasse og intellektuelle elite i sidste århundrede. Forsidens ternede grafiske udtryk spræller ikke

Andre bøger om samme emne

Minder om Edward St. Aubyns delvist selvbiografiske romaner om overklassen og har samme spidse blik på dårskab, forstillelse og eksklusion. I bind et Imperiets mand fra 2016, så Edward Feathers tilbage på sit liv som kolonibarn og succesfuld advokat i Hong Kong under det Britiske Imperium. Bind tre følger snarest