Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

En debutroman som fletter virkelige begivenheder i 2004 sammen med en historie om 60-årige Svend, som er nyskilt. For læsere som gerne vil udfordres og diskutere bøger, fx i læseklubber

Beskrivelse

Svend bor i en mindre by i Jylland, han er en stor dyreelsker og engagerer sig i sagen om hesteskamferingerne som foregår i omegnen. Efter at han er blevet alene, har han god tid til at tænke over tingene, fx sit distancerede forhold til sønnen. Svends kollega Niels har et fritidslandbrug med bl.a. heste og da Niels skal på weekendtur, skal Svend passe gården. Her oplever han på nærmeste hold, hvordan gårdejerne er frustrerede og tyr til selvtægt for at fange personen, som gør hestene fortræd. Hvert kapitel indledes med en notits om de seneste hesteskamferinger og gradvist bliver indledningen og Svends historie flettet sammen til én

Vurdering

En sjov måde at koble fakta og fiktion på. En roman som bygger op til en forløsning uden at man næsten opdager det. Oplagt til læseklubber, da især koblingen med de virkelige hændelser sætter tanker i gang hos læseren. Det er ikke en feel god roman, men en roman for dem som gerne vil udfordres

Andre bøger om samme emne

Skrivestilen minder mig om Helle Helle. Handlingen er monoton, men sætter alligevel en forventning i gang hos læseren og efterlader stof til eftertanke. Der findes ikke andre romaner som beskæftiger sig med hesteskamferingerne i 2004