Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

"Stærkere, hurtigere og bedre end Sølverne og med blod så rødt som gryet". Nybloderne er klar til kamp. Her kommer 2. del af YA-fantasy serien "Rød Dronning". For en bred målgruppe af unge og voksne læsere

Beskrivelse

Mare er undsluppet den onde prins Maven og Sølvernes hof, og er nu på flugt sammen med Mavens bror Cal og andre Røde, som fx sin bror Shade. De rejser til øen Tuck, hvor de genforenes med Mares familie, men de må hurtigt afsted igen, for Mare har en mission. Hun ved nu at der findes flere Røde med evner som hun selv, mennesker hun kalder "Nyblodere". De må findes og forenes, så hun få regnskabet gjort op med Maven, og de Røde kan blive frie og ligeværdige med Sølverne. Det bliver en farefuld mission, for hvem er egentlig ven og hvem er fjende? Victoria Aveyard har tidligere udgivet 1 bind i serien Rød dronning

Vurdering

Seriens 2. del fortsætter hvor 1. del slap, og det er vigtigt at læse bøgerne i rækkefølge. Det er en usædvanligt underholdende serie, med relevante tematikker såsom klasseskel, undertrykkelse og magtmisbrug. Naturligvis er der også plads til kærlighed mellem modsætninger, samt fascinerende overnaturlige evner hos hovedpersonerne. En fed læseoplevelse

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med Marie Lus serie "En Legend-roman", som udspiller sig i et lignende univers. Desuden minder bogens karakterer mig om "X-men", idet deres særlige evner er sammenlignelige med disse