Lektørudtalelse

Forfatter: Michelé Askja K Hvarregaard

Kort om bogen

Om frie kvinder og købekællinger. Romandebutant Anna Dyhr spørger i denne ambitiøse og udfordrende roman: Behøver en kvinde at være et pikhoved for at være fri? For alle læsere der kan lide aggressiv poetisk realisme i skønlitterær form

Beskrivelse

"Købekælling" handler om en kvinde i et forhold præget af psykisk tortur. I første del af bogen er hun fanget i en plastikboks af manden, men bryder psykisk og fysisk ud. I anden halvdel, prøver kvinden at finde sig selv. Vægten er på konflikter i kvindens relationer og definitionen af tidens kønsroller. I protest mod manden, forældrene, samfundet og mod den rolle, der tildeles hende, gør hun oprør, kræver opgør - frigørelse. Romanen er i spil tværkulturelt; på udgivelsesdagen (Kvindernes Kampdag) vises værker af flere kunstnere med udgangspunkt i bogen

Vurdering

Dyhr giver, det altid vedkommende emne, ligestilling en ekstra dimension med stærke, til tider syrede og symbolske, poetiske sprogbilleder. Men scenerne bliver observeret nøgternt og gengives med konkrete detaljer, i et letlæselig sprog. Romanen er moderne, sarkastisk, rasende og sært poetisk. Dybt ambitiøs og utrolig velskrevet - der leges med sproget, dets konstruktioner og disses meninger, på en måde som sjældent ses

Andre bøger om samme emne

Samme poetiske realisme, tematik og dynamik findes fx i Ibsens Et dukkehjem (Ved Thomas Bredsdorff) og sporadisk i Murakamis Efter midnat