Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

Forsangeren for bandet Bad Boys, Jamie K, sender beskeder til Nanna. Mon det er den rigtige Jamie K? Nannas hjerte banker heftigt. Hun skal møde den kendte Jamie K, og de skal på café. Tænk at hun kan være så heldig. Frilæsning for alle fra 10 år, der elsker at læse en spændende, men realistisk historie

Beskrivelse

3. bog i serien "Høj puls". Historien drejer sig om at chatte på nettet - men hvem mon Nanna skriver sammen med? Hun er glad og føler sig smigret, for hun er vild stolt over, at Jamie K vil chatte med hende. Hendes bror Mark og hans ven Viktor opretter en profil på nettet. De kalder sig Sussi, og nu vil de finde ud af, om Nanna bliver snydt. Hvem er Jamie K egentlig? Omslaget, i hardback, viser Nanna på flugt fra hendes "ven"

Vurdering

Det er en spændende historie om at chatte med en fremmed. Bogen er let at læse/ lix 14, og den kan læses uafhængigt af de to tidligere bøger. Teksten er sat med en åben sats med god luft mellem linjerne, og tekstbeskeder er sat i kursiv. Synsvinklen skifter ved hvert kapitelskift mellem Nanna og drengene, der forsøger at hjælpe Nanna, da hun kommer i knibe

Andre bøger om samme emne

Jørn Jensen skrev i 2016 Snydt på nettet, hvor indholdet har samme problematik som "Jamie K". Farlig chat på nettet, i serien "Gul Dingo", omhandler også at blive snydt på nettet. Den spændende serie "Koldt blod" af Jørn Jensen anbefales også til frilæsning