Lektørudtalelse

Forfatter: Cæcilie Hjorth Pedersen

Kort om bogen

Digtsamling der udforsker menneskets forbindelse til naturen og verden, hvordan vi mennesker påvirker verden, og hvordan den påvirker os. For læsere, der godt kan lide at læse lettilgængelige samfundsrelevante digte

Beskrivelse

Digtsamling i tre dele med prosalyriske tekster i forskellige længder. Kærlighedsforholdet, forholdet til naturen, forholdet til samfundet og verden omkring, forholdet til krig, flygtninge og andre mennesker er i centrum for teksterne. fx.:"en aften løfter stormen os/ og vi tager nogle skridt i luften/ som om det var vores nye element/ så smadrer noget hårdt ned på fliserne/ han trækker mig ud på vejen, vi løber/ han råber: der var du virkelig tæt på at dø!/ rundt om hjørnet, uden for caféen/ står folk roligt og ryger og snakker" eller "hjulspor fra soldaternes lastbiler overalt i sandet/ pludselig sprinter de ned til vandkanten/ forsøger at hente vand i hætten på deres jakker/ eller i håndfladerne/ det ligner en øvelse i at adlyde en meningsløs ordre/ når min søster taler om træningen/ lyder det som om det er en leg:/ så skulle vi gemme os og skyde på fjenden"

Vurdering

Hurtiglæst digtsamling med digte, der kommer vidt omkring. Digtene er skrevet i et enkelt men smukt sprog og indeholder flere fine betragtninger

Andre bøger om samme emne

Anden relevant litteratur til læsere af "Spor efter fugle" er fx Peter H. Olesens Jeg er blevet lokal og Katrine Marie Guldagers Styrt