Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Praktisk håndbog om yoga for grundskolens undervisere og pædagoger med lyst til at anvende yoga i skolen

Beskrivelse

Bogen præsenterer forskellige yoga-aktiviteter, som kan anvendes i klassen. Aktiviteterne kræver ingen rekvisitter og kan laves i klassen på mellem ½ og 5 minutter. Øvelserne i bogen er inddelt i grupper efter, hvordan aktiviteten gavner eleverne ved eksempelvis at give energi, skabe ro eller øge fokus og koncentration. Hvert kapitel indledes med en kort introduktion, hvorefter de enkelte øvelser gennemgås via en præsentation af selve øvelsen, dens fordele samt variationsmuligheder. Afslutningsvis giver bogen forslag til yogaforløb i grundskolen

Vurdering

Det er en meget letanvendelig bog, som ikke kræver forhåndskendskab til yoga. Øvelserne er nemme at forstå og give sig i kast med og giver undervisere gode muligheder for at skabe korte pauser med god energi for eleverne i en lang skoledag

Andre bøger om samme emne

Vil man læse mere om yoga med børn, udkommer der i disse år rigtig mange bøger om emnet. Eksempelvis titlerne Nelsons yogabog og Yoga for børn - og deres voksne