Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Kort om bogen

En faglig fortælling om radioteknologiens pionerer og om, hvordan den del af kommunikationens historie får betydning i første verdenskrig. For den almindelige teknisk interesserede læser

Beskrivelse

Bogen tager sin begyndelse gennem en beskrivelse af de fysikere, hvis opdagelser lagde grunden for radioteknologien. Dernæst følger vi de store videnskabsmænd, italienske Maconi og danske Valdemar Poulsen, som opfandt hver sin måde at kommunikere trådløst over afstande. Henholdsvis gnistsenderen og buesenderen. Heraf titlen. Telefoniens udvikling og den industrielle udnyttelse og igangsættelse af opfindelserne beskrives dernæst. Bogen afsluttes med et stort afsnit om radioteknologiens betydning i første verdenskrig. Sideløbende med den primære tekst er indsats store, fyldige faktaafsnit, der i punktnedslag uddyber enkelttemaer. Fx en biografisk baggrund for en af personerne

Vurdering

En usædvanlig velresearchet, grundig og velskrevet monografi af en forfatter, der som barnebarn af en radiokomponentfabrikant fattede interesse for emnet. Man kan ikke kalde den for populærvidenskabelig, for den kræver en del teknisk indsigt og interesse af sin læser. Men med den rette formidling skal den nok blive slugt af mange mænd, som har mod på grundig faglitteratur. Der afsluttes med fyldigt noteapparat, tidslinjer, litteraturliste m.v

Andre bøger om samme emne

 Buesenderen og Oversigt over den tekniske udvikling indenfor radiotelegrafi, radiotelefoni og radiofoni 1898-1933, er andre bøger om emnet