Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Markos far er vampyr, men det er Marko ikke - i hvert fald ikke endnu, og det gør på mange måder hverdagen lidt svær for deres familie. To bøger for de der kan lide lette og sjove historier om vampyrer. Fra 7 år

Beskrivelse

To bøger om Marko og hans far. Det er de to første bind i forfatterens "Vampyr serien". I det 1. bind "Marko vil ikke være vampyr" møder vi Marko og hans vampyr-far. Marko er ikke blevet vampyr endnu, så hans far tager ham med til et vampyrmøde, hvor han møder en vampyr-dreng på hans egen alder. Marko er usikker på om han egner sig til at være vampyr, men så fortæller drengen om alle de sjove ting vampyrer kan, som mennesker ikke kan. I det 2. bind "Fanget i kisten" har Markos far uheldigvis låst sig selv inde i sin kiste, på samme aften som de skulle have været til forældremøde på Markos skole, og Marko kan jo ikke tage til forældremøde alene. Bøgerne er illustreret af Keld Petersen der blandt andet også har tegnet til serien "Seje Salma". Begge bøger har lix 12

Vurdering

Det er to gode let-læste bøger om en anderledes familie. Vil egne sig til de der kan lide vampyrer, men hellere vil have sjove fremfor uhyggelige bøger

Andre bøger om samme emne

Bogen vil tale til de der kan lide monstre men ikke vil have så megen uhygge som i Når en drage drager ud og andre rim om monstre, Ækle unger - Kurts nye klasse og Vampyrvarsel