Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Kort om bogen

Korte fortællinger om Hans Kirks liv som barn og ung. Bogen vil glæde læsere af realistiske, historiske fortællinger

Beskrivelse

Her udgives for første gang i bogform de noveller, Hans Kirk sorterede fra, da han sammensatte Skyggespil. Novellerne har tidligere været trykt i forskellige ugeblade, hvorfra illustrationerne også stammer. Forfatteren fortæller historier, der bunder i oplevelser fra barndom og ungdom i Jylland omkring århundredeskiftet. Han beskriver levevilkår, overtro, ulykker og familier i sin samtid. Forordet er af Morten Thing, der tidligere har skrevet om Kirk. Bagerst novellernes historie, fx om hvor de har været trykt og med hvilke navne

Vurdering

Hans Kirk skriver varmt og levende, og man er med helt inde i husmandens stue. Menneskene beskrives solidarisk og forstående, og man aner, hvor Kirk fik sit politiske ståsted fra. Forordet kan fint fungere som en mini-biografi, da det rummer mange oplysninger om forfatterens liv og virke

Andre bøger om samme emne

Selvom Jeppe Aakjær er tidligere, er de rundet af den samme, jyske muld. Det gælder fx Vadmelsfolk (Udvalgte fortællinger), som Aakjær skrev i 1900