Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Græskarkogebog for dem, der har hang til græskarpie, græskarsuppe, pandekager og meget andet. Kort sagt for alle der elsker græskar

Beskrivelse

Søren Staun Petersen (SSP) har opskrifter med sæsonens frugt og grønt på www.chefsseason.dk Han er professionel reklamefotograf med fokus på madfotografering. Bogen indeholder en udskæringsguide og noget om de 3 græskarhovedgrupper. Opskrifterne er inddelt i: De salte, Suppe og brød, De søde samt Drinks. Bagest kan man lære at dyrke sine egne græskar, og der er både et opskriftsregister (opskrifter med små græskarmængder samt kødfri/vegetariske opskrifter) samt et traditionelt alfabetisk opskriftsregister. Bogen krydres med fotos af retterne samt udefotos af græskar. Indimellem opskrifterne er der bl.a. en reportage fra Thorsbjerggard, hvor der dyrkes græskar, interviews med kokkene Claus Holm og Thilde Gilling. Ingredienserne i opskrifterne er let tilgængelige, og selve opskrifterne er kortfattede og lette at gå til

Vurdering

Meget lækker og inspirerende bog med græskaropskrifter. Prøv fx dhal, dumplings og græskarsnurrer. Man får virkelig lyst til at komme i gang med græskarverdenen

Andre bøger om samme emne

Der findes en nyere bog om græskar på dansk; nemlig: Smagen af græskar. Den har mere om historie, dyrkning og sorter, hvor SSP's bog udelukkende fokuserer på opskrifter med græskar. De (par) ældre græskarbøger, der findes, handler mere om pyntning med græskar