Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Den 2. julefortælling om de to drillenisser Loppe og Skjalte. Denne gang får de til opgave at finde ud af hvorfor julemandens latter er forsvundet. Som det tidligere bind kan den selvlæses fra ca. 10 år og bruges til højtlæsning fra 7-8 år

Beskrivelse

Nogen har stjålet Julemandens velkendte latter, og de to unge nisser får til opgave at hjælpe nisserådet med at finde gerningsmanden, før Julemanden skal bringe alle gaverne ud. Men ingenting er som det ser ud til, og det ser ud til, at der er alt for mange mistænkte. Bogen er ligesom Juleønsket illustreret af Sussi Bech

Vurdering

Det er en virkelig fin opfølger til den gode "Juleønsket" fra 2008. Her er nisserne i mellemtiden blevet ældre og interesserer sig mere for de unge nissepiger, end i sidste bind. Men det er stadig en varm og rørende historie, med en masse god julestemning at give af

Andre bøger om samme emne

Det er en historie der rammer bredt og vil kunne begejstre dem der kan lide julehistorierne i Troldeliv såvel som Clara og komplottet mod julemanden og Rejsen til Julemandens værksted