Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

Vi kender alle Ole Stephensen fra diverse tv-programmer, talkshows og/eller politik. Men hvem er manden bag facaden og hvad er hans historie? Læs her om Ole Stephensen, om hans krumspring og om et liv i mediernes lys. For den voksne biografilæser

Beskrivelse

Bogen indledes med et forord, hvori Stephensen samler fortid med nutid og tager hul på hele fortællingen. Herefter følger første del, hvor han beskriver sine unge år både med forelskelse i Århus, et journaliststudie og en Velo Solex, der rammer 40 kilometer i timen. I bogens anden del tager han fat på den mere voksne del af livet. Her kan du bl.a. læse om hvordan Ole fik 14 dages fængsel, om hvordan et monopol blev brudt og om hvordan han måtte rydde sit skrivebord. I epilogen fortælles, der kort, om incitament der førte til politik

Vurdering

Ole Stephensen har noget på hjertet i denne bog, der på intet tidspunkt bliver kedelig, forudsigelig eller ensformig. Han skriver med et glimt i øjet og læseren griner, græder og ærger sig sammen med ham. Man fornemmer Ole's åbenhjertighed og efter endt læsning sidder jeg med følelsen af at kende Ole Stephensen lidt bedre

Andre bøger om samme emne

For yderligere biografier om danske kendisser se fx Jacob Haugaard - biografi eller Naser