Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

En flot bog om de største danske hold inden for CS:GO lige nu. For dem, der kan lide at læse om e-sport. Kan selvlæses fra ca. 10 år og opefter

Beskrivelse

Bogen beskriver, trods titlen, primært det danske e-sporthold Astralis' vej mod verdenstoppen indenfor CS:GO, men også den lokale rival North bliver beskrevet. De første kapitler beskriver esport generelt, heriblandt de forskellige populære spil, og de mange store pengepræmier, der årligt er på spil. Så følger et kort historieafsnit, der munder ud i et længere kapitel om Counter Strikes historie. Forfatteren beskriver også de "skrøner" og fordomme, der knytter sig til sporten. Til sidst er der kapitler om fremtidige talenter indenfor sporten, gode råd til hvordan man selv starter som professionel gamer og en ordbog til de mange interne begreber

Vurdering

Det er en meget flot og grundig bog om Counter-strike i Danmark lige nu, og især de to store hold: Astralis og North. Fans af esport vil være meget begejstrede

Andre bøger om samme emne

Denne titel vil begejstre dem, der kunne lide guiden Esport og i mindre grad E-sport fra serien "Fagklub"