Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

Flygtningeaktivisten Malin Østerlund bliver myrdet i Flensborg. "Indhenteren", Selma Brink der arbejder i det skjulte for PET, sættes på sagen og hun begynder at optrevle den. Til læsere af spændingsromaner med elementer fra den politiske thriller

Beskrivelse

Selma Brink er tidligere top tv-reporter og har, efter hun stoppede, i det skjulte uddannet sig til indhenter for PET, hvor hun under dække som journalist optrevler komplicerede sager. Hun får brug for al sin træning og erfaring, da den kvindelige flygtningeaktivist Malin Østerlund findes myrdet i Flensborg. For der er meget mere bag overfladen end hvad man umiddelbart skulle tro. Selma graver dybere og dybere og kommer på sporet af et komplot, en operation der kaldes "Operation nyttige idioter." Første bind i en planlagt serie om Selma Brink

Vurdering

En underholdende spændingsroman. Henrik Brun, der er uddannet journalist, er på hjemmebane og man mærker den grundige research. Selma er en tilpas spændende hovedperson og fortællingen har internationalt snit. Et lille kritikpunkt er, at romanens slutning følelse en anelse forhastet. Men jeg glæder mig allerede til næste bind

Andre bøger om samme emne

Henrik Brun har også skrevet spændingsserien om Ketil Brandt, hvor det første bind er Den danske lokkedue, hvor der også er fokus på de journalistiske begreber. I forhold til det politiske aspekt kunne man læse Enken fra Kiev