Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Opdateret udgave af den ti år gamle bestseller inden for evolutionslitteraturen. Bogen begynder i nutiden og går gradvis tilbage til livets oprindelse. For voksne fagfolk med interesse for biologi, genetik, evolution og naturvidenskab

Beskrivelse

En naturvidenskabelig pilgrimsrejse tilbage i tiden for at få viden om vores fælles ophav. Via mennesket går bogen tilbage i evolutionen. Bogen beskriver "det store sammenløb" som den ældste fælles stamfader til alle levende væsener. Bogen benytter mange fagtermer inden for biologi, fysik, kemi og matematik, men trækker også på arkæologi og sprogvidenskab. Fossiler og DNA er omdrejningspunkter. Der anvendes mange modeller, billeder og videnskabelige data. Afslutningsvis er der noteapparat og liste over de mange illustrationer

Vurdering

Smuk og meget indbydende bog, der kan fungere som en art "bibel" for den skolede naturvidenskabsmand eller kvinde. Bogen er forholdsvis svært tilgængelig, hvis man ikke selv er naturvidenskabeligt uddannet. I nogle passager er man som lægmand med, og bliver virkelig oplyst, men der er også ofte passager, der kun forstås med en stor forudgående viden. Forfatterne er gode til at blande hardcore videnskabelige udregninger med fx sjove eksempler fra det engelske kongehus

Andre bøger om samme emne

Bogens førsteudgave "The Ancestor's tale" er ikke oversat. Denne danske bog tager også fat på evolutionen i forhold menneskets historie: Menneske, kultur, evolution