Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Som 57-årig skiftede Anna Eckhoff sin karriere som IT-projektleder ud med missioner i konfliktområder som Afghanistan, Sudan, Irak og Libyen med ansvar for administration og regnskab. Til (især kvindelige) læsere med interesse for kvinders liv, livsvalg og eventyrlyst

Beskrivelse

Det er blevet til i alt 12 lande og 10 ansættelser på 15 år for nødhjælpsorganisationer for nu 73-årige Anna Eckhoff. Hun havde altid haft udlængsel og eventyrlyst, men med job, 6 børn og mand parkerede hun sine drømme, indtil børnene blev store. Hendes mand døde i en alder af 50, og hun var fritstillet til at indfri sine drømme. Eckhoff fortæller om dagligdagen, arbejdslivet, økuller på isolerede steder, farerne, konflikter og kontakten med de lokale på sine udstationeringer. Indimellem fortæller hun om sin barndom i en patriarkalsk struktur og om sit voksenliv, der begge har været præget af udlængsel og frihedstrang

Vurdering

En personlig og velskrevet fortælling om et usædvanligt seniorliv i verdens brændpunkter og om en opvækst i overgangen mellem den gamle verden, hvor piger skulle giftes og den nye verden i 1960'erne, der åbnede op for kvinders egne valg

Andre bøger om samme emne

Journalisten Simi Jan fortæller i Til te hos Taleban om sine år som korrespondent i to af verdens brændpunkter, Pakistan og Afghanistan og om sit liv. Ulla Terkelsen beretter i Vi kan sove i flyvemaskinen om at have hele kloden som sin arbejdsplads