Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Marlene Jørgensen

Kort om bogen

Iben har levet et roligt liv med sin mand, hun nærmer sig de 40 og ønsker sig brændende børn. Men for et år siden forsvandt Ibens søster, og hun har levet i en tåge siden. Hun sætter jagten ind på den mulige gerningsmand og satser alt. Men hvor stor en pris er hun villig til at betale? For læsere af gode krimier og dem, der holder af Anna Ekbergs tidligere udgivelser

Beskrivelse

Da Ibens lillesøster, Cecilie, forsvandt, blev Iben kastet ud i en tilstand af sorg og vrede, som hun får afløb for gennem karatesporten. Politiets efterforskning er gået i stå, og konklusionen er, at hun højst sandsynligt er blevet slået ihjel. Dog mangler tre væsentlige detaljer: et lig, et motiv og en gerningsmand. Iben har dog fundet ud af, at søsteren levede et vildt liv efter hendes skilsmisse, hvor hun realiserede sine inderste og mørkeste erotiske fantasier. Så Iben, der er overbevist om, at Cecilie mødte sin morder på internettet, opretter en datingprofil, uden hendes mands vidende. Men det er jo okay, når målet er at finde søsterens gerningsmand, er det ikke? Men hvor langt tør hun gå? Og er hun klar til det, hun vil opdage, ikke kun om sin søster, men også om sig selv?

Vurdering

Superspændende krimi! Plottet fungerer rigtig godt og er meget relevant. Sproget er letforståeligt, og handlingen er nem at følge med i. Det er en rigtig pageturner

Andre bøger om samme emne

En anden krimi, der også har internettet og kvinder som omdrejningspunkt er Jeg ser dig