Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Gilgamesh oversat af Morten Søndergaard og Sophus Helle. For voksne med interesse for verdenslitteraturens første hovedværk og studerende, der skal gennemgå værket

Beskrivelse

Gilgamesh er en over 3000 år gammel oldtekst fundet på stentavler i Irak. Den er ikke komplet. Denne oversættelse/bearbejdning indeholder forord ved Morten Søndergaard og en oversigt over steder og navne, inden selve teksten. Teksterne kommer tavlevis fra tavle 1 til 11. Derefter afsluttes bogen med et fyldigt efterord af Sophus Helle samt bibliografi. Teksten fra de 11 tavler er bygget op som prosavers med varierende antal linjer i hver strofe. Bogen indeholder et detaljerigt noteapparat

Vurdering

Skrevet smukt og sanseligt. Bogen er bygget meget fint og stringent op. Det er tydeligt at se, når der mangler noget i originalteksten, både hele vers eller enkelte ord. En bog for fagfolk og entusiaster, da der mangler forholdvis meget af teksten, og den er delvis vanskelig tilgængelig

Andre bøger om samme emne

Der er mange udgaver af Gilgamesh - både for børn og voksne. Denne fra 2018 er en genfortælling: Gilgamesh og denne er en prosagengivelse Gilgamesh. De erotiske og sanselige afsnit minder om Højsangen i Det Gamle Testamente