Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Filosofisk og naturvidenskabelige bog om det måske største mysterium - tiden som begreb og styringsredskab i alles liv. Tiden, hvis strøm ikke stopper, hverken for nogen eller noget. Tiden, som går og går uden at nogen rigtig ved hvorhen. Fysikeren Carlo Rovelli forsøger at begribe tiden med fysikkens metoder og love, men giver også sine tanker vinger i en inspirerende bog for filosofisk interesserede læsere

Beskrivelse

Bogen er i tre dele. I første del, "Tidens opløsning", redegør Rovelli for alt det, som den moderne fysik kan lære os om tiden. Om det at forsøge at fange tiden som begreb, skriver Rovelli: " Det er som at stå med et snefnug i hånden: Mens vi studerer det, smelter det mellem fingrene på os og forsvinder til sidst helt." Anden del hedder "Verden uden tid". Rovelli skriver fx: "Hvis vi ikke forstår andet ved tid, end at der sker noget, så er alting tid. Der eksisterer kun det, der er i tiden." Tredje del har overskriften "Tidens kilder". I denne del søger Rovelli oprindelsen af tiden som begreb. Han kalder selv dette afsnit for et "glødende magma af ideer, der sommetider er strålende og sommetider forvirrede". Carlo Rovelli er teoretisk fysiker og forfatter. Af Rovelli findes også Syv små forelæsninger om fysik

Vurdering

Der er velgørende højt til loftet, når Rovelli bevæger sig fra det videnskaben mener at vide om tiden, helt ud til grænserne af det ord kan beskrive om tidens "tik-tak"

Andre bøger om samme emne

Filosofisk om tid findes fx også Tid