Filmvurdering

Forfatter: Ulrich Breuning

Kort om filmen

En meget delikat gavepakke til alle cineaster: Otte af Steven Spielbergs film i knivskarp blu-ray-udgave

Beskrivelse

Samlingen er formet som en bog, hvor hvert opslag er fyldt med billeder, et citat fra instruktøren samt naturligvis en film. "Bogen" indeholder væsentlige værker fra 1971 til 1997, men mangler fra perioden milepæle som for eksempel Nærkontakt af tredje grad, 1977. "Duellen" handler om en mand, der forfølges af en bil; og "Sugarland Expres", 1974, om et ungt pars kamp for at få deres tvangsfjernede barn tilbage; i "Dødens gab", 1975, er en dræberhaj på spil; krigsfarcen "1941", 1979, vender op og ned på klassiske krigsfilm; "E.T. - the Extra-Terrestrial", 1982, handler om en drengs møde med et hjertensgodt rumvæsen; "Always", 1989, om en pilots kærlighed, der rækker ud over døden; og i de to film om Jurassic Park er fortidsuhyrer vakt til live igen

Vurdering

Absolut anbefalelsesværdig filmsamling med mesterværker, kæmpe succeser og flops, der til sammen viser en instruktør i udvikling

Andre film om samme emne

Steven Spielberg (f. 1946) er opflasket med film, og han har gennem sin karriere med held fornyet og vitaliseret klassiske genrer. Så man kan for eksempel ane klassisk King Kong i de to film fra Jurassic Park, og "Always" er en genindspilning af Victor Flemings "Flyvere dør aldrig" fra 1943