Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Bruun

Kort om bogen

Søger man inspiration til den næste vandretur er disse to bøger et godt sted at starte, hvad enten man vil nordpå i de skandinaviske fjelde eller videre ud på verdens kontinenter. For læsere med vandrelyst

Beskrivelse

"Naturoplevelser i Skandinavien" tager os med til Norge, Sverige, Island og Danmark med 700 ideer til oplevelser i naturen. Med de indledende top-10-lister og "Den perfekte uge"-liste, som hvert område indledes med, er der masser af inspiration, inden hvert område præsenteres med dets særegne oplevelser, vandreture, cykelture og overnatninger både på hoteller og i den vilde natur. "Vandreture i hele verden" beskriver 36 klassiske vandreruter fordelt på 6 kontinenter og i forskellige sværhedsgrader lige fra den lettere vandring ved Cinque Terre i Italien til de hardcore vandreture til Himalayas Base Camps

Vurdering

Skal man ud i verden og opleve dens fantastiske natur med rygsæk og vandrestøvler, er der masser af inspiration og oplysninger at hente i disse to bøger. Hvor "Naturoplevelser i Skandinavien" er mere alsidig og for den brede målgruppe, henvender "Vandreture i hele verden" sig mere specifikt til vandringsmanden med en vis form for erfaring i rygsækken

Andre bøger om samme emne

Der findes en del bøger om vandreture fx Vandring i Skandinavien og Vandring i Europa foruden bøger om enkelte vandreruter som Hærvejen og Caminoen