Filmvurdering

Forfatter: Ulrich Breuning

Kort om filmen

En skefuld spænding, en portion humor og et drys romantik: En cocktail direkte mikset til store børn fra cirka 9 år, som vil sluge fire teenagere og en vaks abe på skattejagt i en sydamerikansk jungle!

Beskrivelse

Dora har hele sit unge liv levet i Perus jungle sammen med sine forældre, der er arkæologer med en god portion eventyrlyst. Hun bliver derfor noget malplaceret, da hun som 16-årig sendes på high school i Los Angeles, hvor hun bliver opfattet som en gigantisk nørd. Men da hun sammen med tre klassekammerater kidnappes og vender tilbage til junglen for at lede efter en gammel og glemt by med ufattelige rigdomme, er det Dora og hendes junglekendskab, der løser alle problemer! "Dora and the Lost City of Gold" bygger på en animeret serie fra børnekanalen Nickelodeon, hvor de små tilskuere skal gætte gåder og lære spanske ord. Men nu med skuespillere af kød og blod plus animeret abe. Løjerne er instrueret af James Bobin, der fx også har signeret The Muppets og Alice i Eventyrland - bag spejlet

Vurdering

Lidt "De fem", Indiana Jones i børnehøjde og High school musical. Altså populært stof, men med et noget skrabet produktionsbudget og ganske forudsigelig handling. Det hele er faktisk set før og desværre ofte bedre

Andre film om samme emne

Man kan også udforske en af de mange "De fem"-film, fx De 5 og mumiens hemmelighed eller The adventures of young Indiana Jones. Volume 1