Filmvurdering

Forfatter: Ricki Elsgaard

Kort om filmen

Under Vietnamkrigen bliver en gruppe australske og newzealandske soldater på patrulje fanget i krydsild fra en overlegen fjende. Hjælpen har svært ved at nå frem, og de må indse, at de må kæmpe til sidste mand. Fra 15 år

Beskrivelse

Både New Zealand og Australien kæmpede i Vietnamkrigen. I 1966 blev en gruppe på 108 uerfarne soldater sendt på patrulje til en plantage ved Long Tan. Her blev de fanget i en krydsild fra en overraskende talmæssig overlegen fjende. Da hovedkvarteret samtidigt frygtede et angreb på selve basen i området, tøvede man i forhold til at sende forstærkninger, og de 108 soldater måtte indse, at hver mand skulle yde sit ypperste hvis de skulle overleve

Vurdering

Historien bygger på de virkelige begivenheder ved Long Tan. Filmens tone er især i første halvdel meget let og humoristisk. Men svage skuespillerpræstationer, og humor der ikke rigtigt fungerer i sammenhængen betyder, at man som publikum aldrig rigtigt kommer ind under huden på hovedpersonerne, og derfor er man ej heller følelsesmæssigt investeret i deres skæbner i filmens anden halvdel. Krigshistorisk interesserede vil dog kunne finde skildringen af denne virkelige, og ikke ofte portrætterede, begivenhed interessant

Andre film om samme emne

Tematikken er den samme som i Black Hawk down, hvor junglen var byttet ud med storbyen. Disse to film tåler dog ikke sammenligning i hverken kvalitet eller popularitet